PREMIERE 7. MARTS 2019.
Romain Gary, der var født i det gamle russiske kejserrige, levede tusind liv; hvert og et fyldt med eventyr, mystik og passion og alt sammen orkestreret for at gøre sin mor (Charlotte Gainsbourg) stolt. Mørke barndomsår blev afløst af solskinsfyldte oplevelser ved den franske middelhavskyst i Nice. Som voksen bød livet på dramatiske begivenheder som pilot under 2. verdenskrig og efter det en periode som fransk diplomat. Hans mor var selv mærket af livets op- og nedture. Hun havde først en karriere som teaterskuespillerinde og siden en solid position som en af de førende haute couture syersker i Vilnius, hvor hun fik sønnen Roman, i 1914. Deres relative lykkede varede kun indtil 1. verdenskrig vendte op og ned på tilværelsen for dem. De flygtede og Nina begyndte en ny tilværelse som ejer af et lille hotel i Nice. 

PREMIERE 11. APRIL 2019.
Fra Pedro Almodovar kommer Argentinas Oscar-bidrag 2019 baseret på den sande historie om den længst siddende fange i argentinsk historie med øgenavnet El Angel, dødens engel. En true-life "Bonnie & Clyde"-historie uden samvittighedskvaler om en ung fyr med engleansigt, der i virkeligheden var djævlen i forklædning. Nomineret til Bedste Film i San Sebastian, PIX Publikumspris i København og til to priser på Cannes Film Festival.

VISES FRA 18. FEBRUAR 2019.

Chaplins genistreg "Cirkus" er en af de mest mindeværdige fra stumfilms-æraen spækket til randen med perlende komik smukt garneret med et drys melodrama. Af mange kaldt 'den oversete Chaplin-film'. Hovedpersonen er naturligvis den elskede vagabond. På flugt fra lovens lange arm mistænkt for at være lommetyv søger han tilflugt i et omrejsende cirkus, hvor publikum fejlagtigt tror, han er en del af forestillingen. Vagabonden vikles ind i det ene nummer efter det andet og ender i urkomiske tryllerier, indespærret i et løvebur - med løve og kommer helt bogstaveligt på slap line langt over manegen helt oppe under cirkusteltets top. Slutningen er så smuk og vemodig, som kun Chaplin kunne lave den.
Denne længe savnede film får ny-premiere i smukt restaureret digital kopi til visninger rundt om i landets biografer.

"Et mesterværk. Intet mindre. En af årets allerbedste film" Moovy.
"En forfærdende god film" Soundvenue. Autentisk historie, der bygger paralleller op til vore dage om en tysk desertør, der i 2. verdenskrigs sidste uger finder en kaptajnsuniform, der får alle til at adlyde ham. Nomineret til 5 German Film Awards, bl.a. Bedste Film.
"En virkelig bemærkelsesværdig film" Variety.
Den 19-årige soldat Willi er på flugt. Ved et lykketræf undslipper han sine forfølgere og har held til at gemme sig, men han må stjæle for at overleve. Udhungret og forfrossen finder han en kuffert i en forladt bil. Den viser sig at indeholde en uniform tilhørende en højtdekoreret kaptajn i Luftwaffe. Han tager den på bare for lige at se, men indser straks, at klæder skaber folk. Ingen betvivler for alvor hans tilranede rang og inden længe er han kommandant i en fangelejr, hvor han nådesløst myrder løs blandt sine egne. Hvorfor...? Fordi han kan...

Vises stadig rundt om i landets biografer!

Oscar nomineret: Bedste animationsfilm
European Film Award vinder: Bedste film
"Enestående" Cphculture
"Uendelig smukt" Kulturtid 
"Overrumplende" Politiken 
"Vidunderligt originalt, en genistreg" Ordet. "Det føles næsten magisk" Kinosaur. "Et fuldbragt visuelt mesterstykke" Cinemaonline. "Helt unik" Liv. En farvestrålende, fascinerende og rørende fortælling om skaberglæde og lidenskab. Udelukkende lavet af malerier.
Det er den 29. juli 1890. En såret mand vakler ned ad gaden i en lille fransk by. Manden er Vincent van Gogh. På det tidspunkt ukendt for omverden, i dag en af historiens største kunstnere. Hvem var det, der skød? Filmen omfavner van Goghs kunstnerskab, skæbne og død gennem stemmen i hans breve og giver nyt liv til personerne på malerierne.

Judi Dench, Maggie Smith, Joan Plowright og Aileen Atkins inviterer til selskab med anekdoter, højt humør og klip fra deres film og teater-forestillinger. Cphculture. "Ih, hvor det bobler og sprudler. En ubetinget nydelse" Cin.zone "Man har det skønt som banan-flue på væggen ved denne komsammen i engelsk skuespilkunsts guldrandede jomfrubur" Politiken.
"Vildt underholdende film. Jeg kan ikke mindes noget lignende, hvor jeg har grinet lige fra start til slut" The Guardian. "En herlig tonic af en film" Daily Express. "Kan man forestille sig noget mere engelsk end Damerne Judi Dench, Maggie Smith, Eileen Atkins og Joan Plowright, der sidder og hyggesludrer, mens de kigger udover landskabet i Sussex?" Daily Telegraph.

Kieslowskis mesterlige farve-trilogi
  "En parade af mesterlige filmøjeblikke" Politiken.   "Fuldstændig fænomenal" Kulturbunkeren.   "En absolut klassiker" Filmz.   "Mesterlig film" Ekko.
Den første film i Krzysztof Kieslowskis trilogi om frihed, lighed og broderskab symboliseret af de tre farver blå, hvid og rød i det franske flag. "Blå" - frihed - har Juliette Binoche i hovedrollen som den unge kvinde, der forsøger at skabe sig et nyt liv frigjort fra fortiden, da hun mister sin mand og fem-årige datter i en trafikulykke.  

Filmen vandt en lang række priser verden rundt, da filmen havde premiere i 1993, bl.a. Guldløven i Venedig.

Kieslowskis mesterlige farve-trilogi
  "Smågenial" Politiken.

"Mesterligt morsom... en lille genialitet" Ekko. Den anden film i Krzysztof Kieslowskis trilogi om frihed, lighed og broderskab symboliseret af de tre farver blå, hvid og rød i det franske flag. "Hvid" - frihed - har Julie Delpy i den kvindelige hovedrolle som den franske pige Dominique, der gifter sig med den polsk mand, Karol, men ægteskabet holder ikke og Karol ser sig selv pludselig helt udstødt af samfundet. Filmen vandt bl.a. Sølvbjørnen på Berlin Film Festival i 1994.

Kieslowskis mesterlige farve-trilogi
"Den varmeste farve" Politiken.
"Overrumplende" Ekko.
"En filmoplevelse" Filmz.

Den tredje film i Krzysztof Kieslowskis trilogi om frihed, lighed og broderskab symboliseret af de tre farver blå, hvid og rød i det franske flag. "Rød" - broderskab - handler om den unge model Valentine, spillet af Irène Jacob, hvis nabo, en pensioneret dommer spillet af Jean-Louis Trintignant, i smug spionerer på sine omgivelser ved at aflytte folks telefonsamtaler. Filmen var nomineret til 3 Oscars, Golden Globe og Guldpalmen i Cannes og vandt en Bodil for bedste ikke-amerikanske film.