KÅRET I DECEMBER 2022 SOM VERDENS BEDSTE FILM AF FILMMAGASINET SIGHT & SOUNDS
Dette filmhistoriske hovedværk kan bookes til visninger på DCP med danske tekster!
"En sjælden perle af en film", "Genialt, en uforglemmelig oplevelse", "En af 70'ernes store milepæle" skriver den svenske presse om denne unikke film,
"Jeanne Dielman er lige så brillant, som den er simpel. Det er en unik filmisk oplevelse, man skal unde sig selv." Filmmagasinet Ekko
Der er tale om blot 24-årige Chantal Akermans ypperlige filmværk, som helt ulig nogen anden følger en midaldrende enke i sine hverdagsgøremål, mens sønnen er i skole. Indkøb, madlavning, rengøring og så det daglige herrebesøg, for at få enderne til at mødes. Lige indtil en dag det uventede indtræffer og Jeannes trygge rutiner krakelerer.
I hovedrollen ses Delphine Seyrig i en fuldstændig enestående præstation.
Ved fremkomsten i 1975 kaldte Le Monde filmen for filmhistoriens første feministiske mesterværk. Andre kalder filmen "monumental" og det dækker vel egentlig meget godt: I dag funkler filmen som et hovedværk og det er blot på tide, filmen også kan nydes af et dansk biografpublikum!