Originaltitel
Flåklypa Grand Prix
Land
Norge
Genre
Familiefilm
År
1975
Spilletid
88
Censur
A

En klassiker for børn og nostalgiske sjæle i alle aldre med musik af Bent Fabricius-Bjerre.  

 
En af filmens danske fans skriver på facebook:
"At opleve den nye digitale HD-version med et knivskarpt billede og en opgraderet lyd på det store lærred var intet mindre end fantastisk. Selvom vi har set Bjergkøbing rigtig mange gange, så og hørte vi detaljer, som vi aldrig tidligere har lagt mærke til."

Stemmerne er de samme som for 40 år siden, så læn dig tilbage og nyd Bent Fabricius Bjerre legendariske og udødelige musik og stemmerne af: Vigga Bro, Gunnar "nu" Hansen, Ulf Pilgaard, Helge Kjærulff-Schmidt, Claus Ryskjær og mange flere.

 

Ved filmens seneste repremiere skrev pressen: 

Politiken

Charme er et svagt ord for den udstråling af hjertelig enfold, den nu 36 år gamle norske film stadig oser af.

Renset og presset, med billedformatet udvidet til et moderne biograflærreds bredde og i frisk lysende farver viser filmen sig fra sin allerbedste side som den internationale animationsklassiker, den er.

Jyllands-Posten

Oven i købet kommer den nu 10 år efter Caprinos død op i en fin digital restaurering, der fuldt så meget som noget buldrende James Cameron-epos har fortjent at blive set i den største biograf, man kan nå frem til.

Berlingske

Filmen er jovialt hyggelig grænsende til det excessive og er lige så længe om at komme op i gear som Fælgens hjemmegjorte racerbil »El Tempo Gigante«. Men når det sker, må man holde på hat og motorbriller, for Ivo Caprinos dukkefilm om racerløbet mellem cykelsmeden og Rudolf Blodstrupmose, der er blevet berømt på at stjæle Fælgens opfindelse, er stadig hæsblæsende, spektakulær og humorfyldt.

ON-Z.dk

Et gensyn med en af verdens bedste film.

Kommer der en enkelt regnvejrsdag hen over sommeren, så brug den på at tage i biografen og genoplev denne fantastiske film inklusiv den stemning man får med ved at tage i biografen og lad din biografbillet være en lille hyldest til Ivo Caprino og Kjell Aukrusts, mændene bag denne fantastiske filmperle.

Film-nyt.dk

Bjergkøbing Grand Prix er en film der har det hele. Den har et velskrevet og sjovt manuskript, historien er universel og tidløs. Der er skurke, helte, lidt kærlighed og oliesheiker med en gorilla som chauffør og en mavedansende fugl - som Sofus får et godt øje til.

 

 

Gå tilbage til listen