"Udødelig komik. Årgangs-chaplin, og bedre anbefaling fås ikke" Kim Skotte, Politiken
"Et tidsløst mesterværk. Hånden på hjertet, er det lang tid siden - om nogensinde overhovedet - at jeg har moret mig så inderligt over en film" Ordet
"En perle og et stort filmmesterværk" Filmforbindelsen
"Chaplins dybt inderlige, urkomiske og følsomme mesterværk. En vidunderlig klassiker, der cementerer Chaplins status som værende det absolut største ikon fra stumfilmsperioden" Cinemaonline
"Chaplins vidunderlige mesterværk. Den er på mange måder essensen af alt det bedste og smukkeste, som film kan" Avisen.dk
"Filmmagi... et uforgængeligt mesterværk" Kinosaur
"Blandt Chaplins mest geniale film. Kaster tidsløs poesi udover det danske biografrepertoire" Cphculture
"Simpelt hen det ypperligste" Kulturkupeen
"En genial filmskaber" POV
"Det er magisk, tidsløst og effektivt rørende" Filmz
"Kan ikke andet end at snige sig ind i hjertet på dig" Nosferatu
BYENS LYS er Charles Chaplins rørende melodrama fra 1931 som han også skrev manuskriptet til og producerede.
I filmen
forelsker Chaplins vagabond sig i en blind pige og forsøge at hjælpe hende. Fortællingen regnes med rette for en af verdens smukkeste filmhistorier og viser, hvordan Chaplins komik går fuldstændig i spænd med den inderlige ømhed, der også kendetegner hans film. Det var Chaplins personlige yndlingsfilm.
En fattig vagabond (Chaplin) forelsker sig i en blind
blomsterpige (Virginia Cherrill) og køber en blomst af hende. Kort efter hører
hun en mand sætte sig ind i en bil og køre afsted og hun antager, at det er
ham. For ikke at hun skal opdage sin fejltagelse, lister vagabonden stille væk.
Selvsamme aften redder han en beruset millionær (Harry Myers) fra at drukne.
Som tak inviterer millionæren vagabonden hjem til sin herskabsvilla, hvor han
får nye klæder og inviteres med på en tur i byen.
Ud på de tidlige morgentimer får vagabonden atter øje på blomsterpigen. Han
låner penge af millionæren og køber alle hendes blomster. Hun fortæller sin
gamle bedstemor (Firenze Lee) om sit møde.
Efterhånden er millionæren gået hen og blevet ædru og erindrer intet om aftenen
i forvejen og vagabonden bliver derfor smidt på porten. Senere samme dag
gentager historien sig: Millionæren er atter plørefuld og vagabonden kommer med
til fest og næste morgen er scenen også den samme: Den ædru rigmand husker
intet og vagabonden ryger atter ud. Samme dag rejser rigmanden til Europa på
krydstogt og vagabonden påtager sig arbejdet som gadefejer.
Blomsterpigens
bedstemor er bagud med huslejen og de trues med at blive sat på gaden,
hvis betalingen ikke falder senest den næste dag.
Pigen er uvidende om dette, men da vagabonden i sin frokostpause kommer med mad
til hende, læser han brevet og samtidig en avis, hvor der fortælles om en læge,
der kan helbrede blindhed. Da han kommer for sent tilbage til sit arbejde, får han sparket,
men øjner senere chancen for at komme til nemme penge ved at stille op til en
boksekamp under forsikring om, at de to deltagere vil dele præmien. Hans
modstander viser sig dog at være efterlyst af politiet og stikker af
umiddelbart før kampen. Vagabonden får derfor en ny modstander og taber kampen med et
brag.
Siden møder han den nu hjemvendte millionær,
der forærer ham 1000 dollars efter, vagabonden har berettet om pigen.
Uheldigvis kommer to indbrudstyve på tværs og slår rigmanden ned. Vagabonden
ringer efter politiet, men bliver selv mistænkt, da det uheldige offer endnu en gang
hverken kan huske det ene eller det andet. Vagabonden ender bag tremmer.
I mellemtiden har pigen åbnet en succesfuld blomsterforretning
og venter på sin millionær. Da vagabonden bliver løsladt, finder han hende ikke
på sin vante plads. Et par unge lømler generer ham, da han finder en blomst på gaden ude
foran forretningen. Blomsterpigen ser optrinnet og går udenfor med en ny
blomst og en mønt at give ham. Da deres hænder rører hinanden, indser pigen,
hvem han er.