"Et lille mesterværk... en oplagt kandidat til at blive årets bedste film" Jan Schmidt, OnFilm
"Voldsomt velspillet og glimtvis dybt bevægende portræt... har alt, hvad man kan ønske sig af psykologisk substans og relevans" Kim Skotte, Politiken
"Det filmiske håndværk er toptunet... man ønsker sig, folk ville storme i biffen. Rørende og rystende på én gang - den onde lyne mig godt" Peter Albrechtsen, Ekstra Bladet
"Spændende, frisk og dynamisk... en uhørt blanding af en underspillet katastrofefilm og et intenst og dragende psykologisk drama. Hjerteskærende godt" Henning Høeg, B.T.
"Et tankevækkende, skræmmende og tragisk stykke filmkunst... Michael Shannon er intet mindre end formidabel" Andreas Ebbesen Jensen, Filmz
"Knugende intens... Michael Shannon spiller både diabolsk og realistisk... endnu et oplagt bevis på at amerikansk film er ved at opnå befriende kunstneriske højder!" Nikolaj Kennov, Cinemaonline
"Helt poetiske planer... meget, meget spændende" Casper Christensen, Go' Morgen Danmark, TV2
"Filmkunst - en helt speciel rutsjebanetur... muligvis den vigtigste film, du skal se hele sommeren!" Christian Larsen, Film-Nyt
"Forfriskende... et stærkt og urovækkende portræt" Per Juul Carlsen, DR Filmland
"Åndeløs ærefrygt... overrumplende og besættende" Jesper Mads Eriksen, Fyens
"Sygt godt" Morten Vejlgaard Just, Filmcitat.dk
"Et vedkommende og dagligdags drama" Palle Schantz Lauridsen, Kristeligt Dagblad
"Uhyggeligt dragende og foruroligende... stortalentet Michael Shannon begynder at få de hovedroller, han fortjener" Louise Kidde Sauntved, Berlingske
"Nødvendig og eftertænksom... blotlægger mange af menneskets allermørkeste sider" Niels Roe, Cinemazone
"Intens kraft... Michael Shannon er eminent" Michael Søby, Cphculture
"Fremragende... et sjældent indfølt portræt... amerikansk realisme, når denne er bedst" Bo Green Jensen, Weekendavisen
"Fascinerende... et smukt og dragende drama" Christian Monggaard, Information
"Take Shelter" er skrevet og instrueret af Jeff Nichols (f.1978) og det er hans kun anden spillefilm. Hans første "Shotgun Stories" vandt fem priser, bl.a. på Seattle International Film Festival og han var nomineret til Independent Spirit Awards særlige 'John Cassavetes Award' samt 'Gold Hugo' på Chicago International Film Festival.
På filmfestivalen i Cannes i år var han nomineret til Guldpalmen for sin nyeste film "Mud" med Reese Witherspoon, Matthew McConaughey og Michael Shannon i hovedrollerne; en film han også selv har skrevet manuskript til.
I en lille by i Ohio har Curtis LaForche (Michael Shannon) en række skræmmende drømme af nærmest apokalyptisk karakter, hvor folk i hans nærmeste omgangskreds forsøger at gøre skade på ham. Det går ikke kun ud over nattesøvnen men også hans arbejde og familien, hans kone Samantha (Jessica Chastain) og deres døve datter Hannah (Tova Stewart), som han ikke indvier i sine trængsler.
Curtis føler sig mere og mere overbevist om, at noget forfærdeligt er under opsejling og begynder uden familiens vidende at grave ud til et beskyttelsesrum i baghaven, som skal redde dem fra en totalødelæggende tornado. Hans kone er rådvild overfor mandens natlige mareridt og synlige fysiske forværring. Modvilligt går Curtis til en læge og diskuterer sin situation, derunder det faktum, at hans mor allerede midt i 30-års alderen blev diagnosticeret med paranoid skizofreni, en alder der ligger meget tæt på Curtis' nuværende.
Fra sin arbejdsplads har Curtis uden tilladelse lånt en rendegraver til sin udgravning og ender med at blive fyret. Da har han allerede stødt sin nærmeste ven Dewart (Shea Whigham) fra sig i et desperat forsøg på at distancere sig fra virkeligheden og en konfrontation er også her under opsejling. Han køber gasmasker til sin familie og forbereder sig på at skulle søge ly for den storm, han er overbevist om, vil komme.