Hvid

REPREMIERE 10.NOVEMBER 2016
Grand, Vester Vov Vov, Øst for Paradis, Biffen Aalborg, Cafebiografen Odense, Park Teatret Frederikssund, Nicolai Bio Kolding, Valby Kino

Fra 14.11.: Reprise Teatret Holte, 3.12.: Biografen Kanten Faxe, 5.12.: Haslev Bio, 6.1.: Apollon Struer, 8.12.: Bas Bio Brønderslev, 7.1.: Brørup Bio, 12.1.: Lønstrup Cafe Bio, 13.1.: Vig Bio, 2.2.: Ørsted Biograf, 15.2.: Cafe Slotsbio Hillerød, 28.2.: Bio Silkeborg, 5.3.: Skibby Kino

  "Stilren, smågenial og præget af Kieslowskiske karaktertræk som raffineret spejlende parallelscener og gennemgående bifigurer"  Politiken

  "Mesterligt morsom... en lille genialitet"  Filmmagasinet Ekko

Den anden film i Krzysztof Kieslowskis trilogi om frihed, lighed og broderskab symboliseret af de tre farver blå, hvid og rød i det franske flag. "Hvid" - frihed - har Julie Delpy i den kvindelige hovedrolle som den franske pige Dominique, der gifter sig med den polsk mand, Karol, men ægteskabet holder ikke og Karol ser sig selv pludselig helt udstødt af samfundet.

Filmen vandt bl.a. Sølvbjørnen på Berlin Film Festival i 1994.

Første gang et dansk publikum stiftede bekendtskab med Kieslowski (1941-96) var under en polsk filmuge i København i august 1980, hvor hans personlige "Jeg - en filmamatør" blev vist over nogle dage i Grand Teatret i København. Filmen fik siden en mere regulær premiere sidst i december samme år, men blev dog langt fra nogen bemærkelsesværdig succes. Det var tilmed langt fra Kieslowskis første film; han havde efter en hård kamp for at komme ind på den polske filmskole (blev afvist to gange) opnået et vist ry i sit hjemland efter henved en snes kortfilm i perioden 1966-76. Hans første film med spillefilmslængde "Personel" vandt førsteprisen på Mannheim-Heidelberg Int. Filmfestival og efter yderligere at vinde Critics Award og Silver Lion på Polish Film Festival begyndte udlandet også at udvise interesse for det unge talent. "Jeg - en filmamatør" vandt en Golden Lion samt Jerzy Sturh for bedste skuespiller på Polish Film Festival og udlandet fulgte snart efter med to hovedpriser på Moskva Film Festival og siden priser på Chicago og Berlin Int. Film Festival. Kieslowski fulgte de gode takter i to af hans næste film, "Blind kærlighed" fra 1985 og "Blind chance" fra 1987, der også begge fik dansk biografpremiere. Det skelsættende år blev dog 1988, hvor to film med titlerne "En lille film om kunsten at dræbe" og "En kærlighedshistorie" fik alle anmeldere - samt publikum -  til at spærre øjnene op. De to film blev i 1989-90 indarbejdet med otte yderligere til den enestående filmserie "Dekalog" i ti dele af hver omtrent en times varighed. Filmene var baseret på hver et af de ti bud og blev en kunstnerisk såvel som publikumsmæssig succes. Filmserien vandt bl.a. en Bodil for bedste europæiske film.
I 1993 følger så den fransk co-producerede "Veronikas to liv", som står foran dansk repremiere i januar 2017. Den film vandt bl.a. fire priser i Cannes og havde Irène Jacob i hovedrollen i parallelhistorien om to identiske kvinder, der lever hvert deres liv i henholdsvis Frankrig og Polen uden at kende til hinandens eksistens. Filmen fører gnidningsløst Kieslowski frem til trilogien om frihed, lighed og broderskab portrætteret i netop "Blå", "Hvid" og "Rød". "Blå" med Juliette Binoche og "Rød" fornemt afsluttende igen med Irène Jacob i den kvindelige hovedrolle. I mellemkapitlet "Hvid" har Julie Delpy den kvindelige hovedrolle overfor Zbiginew Zamachowski's udstødte Karol. Efter disse tre film valgte Kieslowski at trække sig tilbage i en alder af blot 53 år. Bare to år senere, i 1996, var han død, men nåede at få talt ud om sit liv i den eminente "Krzysztof Kieslowski: I'm So-So" af Krzysztof Wierzbicki, der blev udsendt samme år.