Originaltitel
Mapplethorpe: Look at the Pictures
Land
USA, Tyskland
Genre
Dokumentarfilm
År
2016
Spilletid
109
Censur
15

PREMIERE 16.JUNI 2016
Gloria Biograf, Vester Vov Vov, ARoS Aarhus, Cafebiografen Odense, Biffen Aalborg, Reprise Teatret Holte, Humle Bio, Nicolai Bio Kolding, Valby Kino


  "Sex, kunst og berømmelse"  Politiken

  "Storslået værk... hver en sten bliver vendt"  Filmmagasinet Ekko

  "Råt og sensationelt"  Moovy

  "Som kunstner er Mapplethorpe et sandt trækplaster"  Cinemazone

  "Den definitive film om Robert Mapplethorpe"  Cphculture

"Lige på, saftigt og dekadent. Et vigtigt provokerende tidsbillede"  Kulturkapellet

"Skærer dybt - og nådesløst - i mandens og mesterens liv"  Information

  Filmz


Det eneste mere skandaløse end Robert Mapplethorpes fotografier var hans liv! Dette er den kompromisløse, intime og udfordrende dokumentarfilm om en af 70'ernes og 80'ernes mest ikoniske fotografer, Robert Mapplethorpe (1946-1989). En mand hvis kunst i dén grad har sat sine spor.

Filmens titel er hentet fra det udbrud, den amerikanske senator (årene 1973-2003) Jesse Helms kom med, da han ville fordømme Robert Mapplethorpes kunst. "Se på billederne"... 25 år senere er dette den første komplette dokumentarfilm om Mapplethorpe skabt af de anerkendte instruktører Fenton Bailey og Randy Barbato med ubegrænset adgang til hans arkiver og arbejde.
Mapplethorpe havde hundredevis af elskere gennem årene, men kun et fåtal var nære og betydningsfulde forhold og af dem medvirker næsten alle i filmen foruden flere idoler og store kunstnere fra tiden, kulturikoner som Arnold Schwarzenegger, Andy Warhol, Deborah Harry og ikke mindst Patti Smith, Mapplethorpes sjæleven - og mange flere. Portrættet af ham afrundes af hans ældre søster, Nancy og yngste bror, Edward, der også selv var fotograf og som i mange år arbejdede som hans assistent. Han var dermed ansvarlig for megen af den tekniske kvalitet i broderens arbejde.

Filmens mest prominente stemme er og bliver dog Robert Mapplethorpes egen. Takket være en række genfundne interviews, fungerer han som filmens fortæller: Fuldstændig oprigtigt og chokerende ærligt fortæller han om sit liv, sin kærlighed, sine elskere og sit arbejde: "Sex is the only thing worth living for". I kunsten såvel som i livet. Set gennem hans øjne bliver det til en sømløs helhed, et komplet kunstværk fra barndom til død. Portrættet af en mand, der ikke blot dedikerede sit liv til kunsten, men som også blev respekteret og værdsat, da det hele var ved at være slut. Hans sidste store øjeblik, planlagt til mindste detalje i visheden om, at han var døende af aids, viste sig at være en tidsindstillet bombe, der antændte en kulturkrig, som stadig udspiller sig i den dag i dag. Siden sin død har hans fond doneret millioner af dollars til bl.a. Guggenheim og Getty-museerne for at opretholde fotografiske udstillinger.

I Aarhus får filmen premiere på museet ARoS, der udstiller Mapplethorpe i perioden 17.6.-30.10.16 og hvor filmen vises to gange dagligt. Filmen vises derudover i København og udvalgte byer samt til en række eventforestillinger landet rundt.

http://www.aros.dk/besoeg-aros/udstillinger/2016/robert-mapplethorpe/

Angående brug af billederne her til venstre:

Under no circumstances can these images be altered or cropped or have any text overlaying them. This was instructed to us by the owners of the stills, the Robert Mapplethorpe Foundation.


Gå tilbage til listen